Madkultur

Alle børn skal ifølge loven tilbydes et sundt frokostmåltid i deres daginstitution.

Børn har brug for en sund kost for at få næring til deres udvikling. Børn er aktive og skal lære nyt hver dag, så maden er det vigtige brændstof til hjernen og hele kroppen.

Som daginstitution er det vores ansvar at sikre at den mad vi tilbyder, er sammensat så den stemmer overens med sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens anbefalinger.

Eventyrhuset ’s madkultur

I Eventyrhuset vægter vi en alsidig kost højt. Vi ønsker at fremme, at børnene bliver madmodige, og derfor sørger vi for at præsentere børnene for mange forskellige fødevarer.

Morgenmad

Kl. 6.15-7.15

 

Ved morgenbordet serverer vi rugbrød med forskelligt pålæg. Der serveres vand hertil.

Formiddagsmad

Kl. 8:30-8:45

 

Formiddagsmaden varierer fra dag til dag.

Det kan typisk bestå af brød, knækbrød eller skorper, samt økologisk frugt. Hertil serveres vand.

Frokost

Vuggestuen

kl. 11:00-12:00

Børnehaven

kl. 11:15-12:00

 

Frokosten varierer mellem kolde og varme retter.

To dage i ugen serverer vi rugbrød. Hertil varieres mellem lunt og koldt pålæg.

De andre to dage serverer vi varme måltider.

En dag i ugen serverer vi fisk.

Vi har en kødfri dag hver 14. dag.

Fredag spiser vi rester fra ugen.

I vinterhalvåret serverer vi suppe eller grød én gang om ugen.

Der serveres økologisk grønt til alle måltider.

Der serveres økologisk mælk i vuggestuen og vand i børnehaven

Eftermiddagsmad

Kl. 14:00

 

Eftermiddagsmaden kan variere mellem brød, yoghurt, frugtgrød og økologisk grønt.

Der serveres vand hertil.

 

Økologisk mælk

Sundhedsstyrelsen anbefaler mellem 3-4 dl. Mælk til børn fra 3-årsalderen.

I Eventyrhuset servere vi derfor kun mælk i vuggestuen og vand i børnehaven.

Årstidens frugt og grønt

Vi bestræber os på at servere økologisk frugt og grønt efter årstiden.

Vi vægter at børnene får tilbudt forskelligt frugt og grønt og opfordre til at de smager på de forskellige råvarer.

Som en del af Eventyrhuset er børnene selv med til at så og høste diverse frugt og grøntsager på legepladsen. Da vi vægter højt at børnene lærer konceptet fra jord til bord.

Tema mad

Et par gange i løbet af året laver vi tema mad, som kan omhandle at maden skal have en bestemt farve, samt have fokus på børnenes nysgerrighed ift. hvad de forskellige råvarer kan bruges til, og hvad man kan lave ud af den samme råvarer.

I efteråret kunne vi muligvis have kartoflen som tema mad.

Når vi har om tema mad, tager vi én uge ud af kalenderen og har fokus på en bestemt råvare eller farve.

Bål mad

Som udgangspunkt laver vi bål mad hver torsdag, sammen med børnene ude i vores bål hus. Det kan være lige fra supper til gryderetter. Børnene er med i hele processen og hjælper med tilsmagning og at snitte grøntsager.

Vi har en uge i løbet af året, hvor vi laver middagsmad og eftermiddagsmad over bålet og spiser ude.

Traditioner

Vi holder fast i de danske traditioner som, påskefrokost og julefrokost.