ÅRSBERETNINGER VED GENERALFORSAMLINGEN I EVENTYRHUSET
13. MARTS 2026
Formandens beretning
Først vil jeg sige tusind tak til alle jer der er mødt op og har brugt en eftermiddag her i Eventyrhuset til arbejdsdag.
Det er fantastisk at så mange år efter år bakker op om vores børns hverdag.
Jeg vil gerne takke personalet. Et så initiativrigt og dygtigt personale tror jeg de fleste drømmer om. Når jeg kommer og afleverer mine børn om morgenen bliver de set og mødt fra et omsorgsfuldt personale. Personalet viser stor indlevelse og engagement i vores børns hverdag. Jeg synes det er fantastisk med alle de temauger, hvor hele verden besøges i børnenes øjenhøjde. De lærer virkelig helt vildt meget forskelligt, f.eks. om følelser, farver, former, dyr, lege, bevægelse på alle mulige måder og ikke mindst den ugentlige bål-dag. Listen er lang af sjove tiltag fra personalet som f.eks. også den nattøjsdag for nylig, hvor der blev hygget igennem en hel dag. I skal have en kæmpe tak for alt jeres arbejde med vores børn.
Til et dygtigt personale hører også en dygtig leder. Beinta du arbejder benhårdt for at budget skal løbe rundt. Det er ikke altid uden bekymringer, men du lykkedes alligevel med at komme ud af 2025 med et positivt resultat. FLOT ARBEJDE. Du knokler både på gulvet som vikar og på kontoret for at hverdagen skal hænge sammen på bedste mulige måde.
Generelt gør i det bare vildt godt. I er et team der supplerer hinanden rigtig godt og får de mange ender til løbe sammen ved at hjælpe hinanden. Inga skal også nævnes med hendes eminente mad og måde at være på overfor børnene og os alle når vi kommer. Børnene hjemme ved os giver udtryk for, at Inga laver lækkert mad.
Eventyrhuset møder fortsat en konkret udfordring i deres hverdag, med det offentlige driftstilskud til private vuggestuebørn, som er væsentlige mindre end til offentlige vuggestuebørn i Billund Kommune. Bestyrelsen har nøje fulgt denne udfordring i flere år og sat fokus på det gennem artikler til medier og ved skriv til kommunalpolitikerne. Dialog er etableret dertil og kampen for et højere tilskud fortsætter.
Til slut vil jeg blot takke resten af bestyrelsen for et godt samarbejde.
Lederens beretning
Dejligt vi var så mange mødt op til årets arbejdsdag, efterfulgt af generalforsamling og fællesspisning. Vi takker for det fantastiske fremmøde.
Så gik der endnu et år og hold nu op det er gået stærkt, men på den anden side, så må det være fordi vi har det godt.
Jeg vil ikke gå så meget ind på hvad vi har lavet sammen med børnene i år, jeg tænkerat der har været rig mulighed for jer forældre at følge med på Famly, hvor der jævnligt kommer opslag og billeder.
Som I ved lavede vi om på vores struktur 1. oktober 2025, og hold nu op det har været godt for både børn og voksne. Vi er alle enige om at det har skabt nogle fantastiske dynamikker. Tilbagemeldingen fra jer forældre, den har også været superpositiv.
Facebook – kære forældre I må meget gerne dele vores opslag, så vi kan brede budskabet om byens mindste vuggestue og børnehave.
Desværre har vores politikere stadig ikke lyttet til os i forhold til lige tilskud for vuggestuebørn i hele Billund kommune, vi får fortsat meget mindre i tilskud end de offentlige vuggestuer. Så kære forældre hold jer ikke tilbage når Billund kommune reklamerer for børnenes hovedstad og andet som fremhæver børn og unge. Desværre bliver kommunens børn forskelsbehandlet.
Dette betyder bl.a. at Eventyrhuset får ca. 400.000kr minde på årsbasis ind en kommunal vuggestue.
Vedr. alt det her arbejde som foregår rundt omkring os, så prøver vi virkelig at være på forkant, så der bliver taget hensyn til os.
Tak til jer forældre for et godt samarbejde, tak til bestyrelsen for et godt samarbejde og til sidst tak til mit fantastiske personale, uden jer var Eventyrhuset ikke hvad det er i dag.
Beinta Winthereig, Leder Eventyrhuset
